Deltag nu: Innovationsprisen 2016

26/02 2016

Studerende på landets videregående uddannelser kan nu deltage i Innovationsprisen 2016 og få mulighed for at vinde 50.000 kroner samt et coachingforløb med fokus på projektudvikling. Ansøg med din innovative idé inden 1. april.

 

Innovationsprisen er en innovationskonkurrence for studerende på alle landets videregående uddannelser, udskrevet af VIA University College i samarbejde med Innovationsfonden. For at deltage i konkurrencen skal du have en innovativ idé til et produkt eller en ydelse, som du har spottet på baggrund af dine studier. Fortæl, hvordan din projektidé kan løse eller forebygge udfordringer og muliggøre fremskridt til samfundsmæssig gavn. Husk også at have fokus på, at din idé kan hænge forretningsmæssigt sammen.

 

Din idé vurderes af en fagjury, der lægger vægt på både graden af innovation i idéen, og på hvorvidt projektet kan realiseres inden for en overskuelig tidshorisont. Der er præmier til de tre bedste ideer. Hovedpræmien er 50.000 kroner og et coachingforløb med fokus på udvikling af ideen.  

 

For at deltage skal du

  1. Lave en skriftlig beskrivelse af din projektidé (max 250 ord). Beskriv, hvordan idéen opstod, hvad den konkret består af, hvilken finansiering den skal realiseres ved og hvordan du forestiller dig, at den kan blive til gavn for vores samfund.
  2. Fremstil en visuel præsentation af din projektidé i form af en video eller en multimedieproduktion (max. 2 min.), hvor du kort overskueliggør idéens koncept, og hvordan den kan realiseres.

 

Tilmelding

 Tilmeld dig senest fredag d. 1. april 2016 kl. 12 via følgende link: http://viaforms.dk/innovationsprisen/

 

 

(Illustration: Innovationsprisen 2016)

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share