Copenhagen Art Festival præsenterer formidlingsprogram

09/10 2012

Copenhagen Art Festival er Københavns nye festival for samtidskunst, som arrangeres i et samarbejde mellem de 5 kunsthaller: Kunsthal Charlottenbrog, Nikolaj Kunsthal, Den Frie Udstillingsbygning, Overgaden Institut for Samtidskunst og Kunstforeningen Gammel Strand.  

 

Festivalen har fokus på dansk og international samtidskunst af både yngre og etablerede kunstnere. Et gennemgående tema for kunsten og oplevelserne på dette års festival er fællesskaber og forestillingen om det kollektive, der løbende ændrer sig og påvirkes af sociale, økonomiske og politiske forandringer. Som et supplement til udstillingerne tilbyder festivalen 100 gratis formidlingsoplevelser for skoler og uddannelser i form af kunsterworkshops, dialogmøder og guidede ture.

 

Festivalen varer fra den 24. august til den 2. september, hvorefter festivalens nyåbnede udstillinger fortsætter hele efteråret. Sidst København husede en festival for samtidskunst var i 2008 med U-turn Kvadriennale for samtidskunst.

 

Læs mere om Copenhagen Art Festivals formidlingsprogram her.

 

Der er desuden mulighed for at tilmelde sig et gratis lærerseminar torsdag den 30. august 2012, kl.15.00-17.30, der bl.a. introducerer formidlingsprogrammet. Se invitationen her og tilmeld dig viabooking@cph-artfestival.org

www.cph-artfestival.org

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share