Copenhagen Architecture Festival x 2015

12/03 2015

Fra den 19. – 22. marts indtager den tværfaglige arkitektur- og filmfestival København og Aarhus med mere end 70 events.

 

For andet år i træk afholdes Danmarks eneste arkitekturfestival med et ambitiøst program, der byder på alsidige oplevelser med arkitektoniske tematikker som omdrejningspunkt. Med en ambition om at gøre danskerne opmærksomme på arkitekturens betydning i vores hverdag og samfund, henvender festivalen sig både til branchen og den uerfarne arkitekturkigger.

 

Tag med til kombinerede filmvisninger, debatarrangementer, symposier, forelæsninger, gåture, seminar, konference, udstilling, fester og smagsprøver med nogle af Danmarks ypperligste inden for fagene film og arkitektur. Festivalen har allieret sig med en række atypiske visningssteder – herunder Cinemateket, Grand Teatret, Louisiana, Dansk Arkitektur Center, Filmstationen, Carlsberg Byen, Hovedbanegården, Moesgård Museum, Øst for Paradis og de to arkitektskoler i hhv. Aarhus og København.

 

Se programmet.

 

Om Copenhagen Architecture Festival

Festivalen startede sidste år og vandt Arkitektforeningens ’Lille Arne’ for at nytænke formidlingen af arkitekturen, fremhæve dens kvaliteter og mangfoldighed, og skabe relevant debat”.

Festivalens vision er, at blive en af verdens fem vigtigste festivaler indenfor arkitektur med et publikumstal på 8.000-12.000 i 2019.

 

 

(Foto: Copenhagen Architecture Festival)

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share