CAKIs guide til CLICK Festival

07/05 2015

CLICK Festival indtager de gamle værftshaller i Helsingør fra den 14. – 17. maj 2015. CAKI giver dig her et overblik over den firedages kulturelle fremtidsfestival, der udfordrer krydsfeltet mellem nye medier og samtidskunst.

 

For femte gang indtager CLICK festival kulturhuset i Helsingør og fylder de rå haller med LED-skærme, lydeksperimenter og holografiske installationer. Under årets tema ’Citizen Pole Revisited’ vil nationale og internationale artister sætte fokus på teknologi, kunst og den menneskelige eksistens i udstillinger, koncerter, talks og meget andet.

 

I år er programmet opdelt i fire underdele: Click Live, Click Seminar, Click Play og Click Performance. Nedenfor har vi samlet en række arrangementer, som er udvalgt på baggrund af deres grad af kunstnerisk innovation og tværfaglighed.

 

 

CLICK LIVE

Silicium (DK) den 15. og 16. maj

Silicium er en audiovisuel koncert opført på Kulturværftets holografiske scene (4D-boks), hvor interaktive scenografiske illusioner bevæger sig om musikeren. Silicium er et samarbejde mellem Bjørn Svin og programmør og kunstner Carl Emil Carlsen.

 

 

Ellen Fullmann feat. Theresa Wong (US) den 16. maj kl. 12.00

Den amerikanske kunstner Ellen Fullman er uddannet skulptør og udviklede i 1981 et 30 meter langt strengeinstrument, der er spredt over en bredde på 5 meter. Strengene er placeret så Ellen kan bevæge sig igennem instrumentet.

 

 

I <3 PowerPoint / Installation (UK) den 16. maj kl. 12.00

Den skotske sanger og sangskriver David Byrne gæster CLICK festival med en installation og foredrag over værket ”I <3 PowerPoint”. Byrne har i en årrække arbejdet med præsentationssoftware som kunstmedie.

 

 

Smiling Buddha (TW) den 16. maj kl. 12.00

Smiling Buddha er et 24 timers live event, hvor publikum inddrages i en interaktiv kunstinstallation. Smil til de mange billeder på collagen, og dit smil vil dukke op. Smiling Buddha er et kunstprojekt, der inddrager det nyeste teknologi inden for ansigtsgenkendelse.

 

 

 

CLICK PLAY

Talk: Thomas Vigild (DK) den 14. maj kl. 14.00

Thomas Vigild er leder af spillinjen på Vallekilde Højskole og skriver fast for Weekendavisen, Perspektiv og Politiken om apps, spil, spildesign- og teknologi. I talken sætter Thomas Vigild fokus på den gode leg, og hvordan du gennemskuer legens væsen.

 

 

 

 

CLICK PERFORMANCE

Hamlets Labyrint (DK) den 15. maj kl. 17.00

Live teater og 3D smelter sammen i en ny digital fortælleplatform, når HamletScenen præsenterer en helt ny måde at gå i teateret på. Forestillingen er en showcase, hvor du kan få et smugkig ind i en digital nyfortolkning af Shakespeares klassiske Hamlet-stykke.

 

Creative Coding (DK) den 15. maj kl. 19.30

11 unge kunstnere fra Den Danske Scenekunstskole inviterer publikum til at overvære et intenst interdisciplinært projekt med koreograf Tine Tarpgaard og software-kunstner Ole Kristensen i spidsen.

 

 

Talk: Den digitale skueplads (DK) den 15. maj (tidspunkt følger)

Mikael Fock og Carl Emil Carlsen inviterer til en talk om, hvad der sker inden for den digitale scenekunst. Hør om hologramteknikker, virtuelt tøj og meget andet.

 

 

 

CLICK SEMINAR

Stelarc (AU) den 15. maj fra kl. 10.00

Den australske performancekunstner Stelarc inddrager avanceret teknologi i sine værker, der alle omhandler, hvordan menneskekroppen kan se ud i nær fremtid, hvis teknologien tilføjes som en ekstra dimension ved evolutionen.

 

 

Cory Doctorow (CA) den 15. maj fra kl. 10.00

Cory Doctorow er internetfilosof, debattør og blogger om internetrettigheder. Cory Doctorow ser rettigheder som en forældet ide, da internettet er en ustoppelig kopimaskine, der blot skaber nye eksemplarer af det allerede eksisterende materiale.

 

Find hele programmet HER.

 

Billetter:

Køb billetter til enkelte events eller partoutbillet. Pris for partoutbillet 500 kr./300 kr. med studiekort

 

 

(Foto: Mathias Vejerslev/ CLICK Festival)

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share