CAKI Pitch Forum

21/10 2015

 

ARRANGEMENTET ER BLEVET AFHOLDT! LÆS MERE OM VINDEREN OG DE PITCHEDE PROJEKTER HER.

 

Har du en projekt- eller en forretningsidé, som du gerne vil føre ud i livet? Eller vil du gerne blive klogere på, hvordan du præsenterer dit projekt klart, præcist og interessevækkende? 

Deltag i CAKIs gratis pitch forum den 19. november på Kunstakademiet - og kom tættere på at realisere din kunstneriske idé!

 

Entreprenørskab handler om at se muligheder, få ideer og handle på dem, så de skaber værdi for omverdenen.

Derfor afholder CAKI et åbent Pitch Forum i forbindelse med Global Entrepreneurship Week i uge 47, hvor studerende fra de kunstneriske uddannelser dels får mulighed for at pitche deres ideer for et panel af professionelle fra de kunstneriske fag, og dels får viden om pitching-teknik og iderealisering samt et indblik i tidligere studerendes erfaringer med at realisere kunstneriske projekter og forretningsideer. 

 

Alle pitchede projekter får konkret feedback på, hvorvidt deres projekt lever op til kravene for CAKIs projektpulje, og dermed om de kan få op til 15.000 kroner til at realisere projektet. Herudover vinder det bedste projekt et udvidet rådgivningsforløb hos CAKI med fokus på at udfærdige en finansierings- og realiseringsplan for projektet eller forretningsideen.

 

 

Program

 

Kl. 16.30 Velkommen: Realisering af ideer

Hvad indebærer idérealisering, og hvorfor er det vigtigt?

Morten Ø. Andersen
 

Kl. 16.50 Det gode pitch

Hvordan formidler du din idé, kort, præcist og interessevækkende?

Line Zachariasen  

 

Kl. 17.10 Julian Juhlin om realisering af projektet ”Drengen der aldrig flytter hjemmefra”

Julian Juhlin, der er tidligere studerende på Den Danske Scenekunstskole, står bag det kunstneriske projekt Drengen der aldrig flyttter hjemmefra, som i foråret var en del af Metropolisfestivalen og havde mere end 600 besøgende. Julian fortæller om projektets gang fra den kunstneriske idé til realisering.

Julian Juhlin

 

Kl. 17.30 Within Walls om pitching af ideer

Tidligere studerende på Arkitektskolen, KADK Christel Nisbeth er den ene halvdel i arkitekt- og kommunikationsvirksomheden Within Walls. Hør hende fortælle om dét at pitche projektideer til alt fra filmfestivaler til universiteter.

Christel Nisbeth

 

Kl. 17.50 Pause

 

Kl. 18.00 Open pitch

Studerende ved de kunstneriske skoler i København pitcher deres projektideer foran publikum og et feedbackpanel bestående af professionelle i de kunstneriske fag.

 

Netværk

 

Kl. 19.00 Arrangementet er slut



 

 

Praktisk

Hvornår: Den 19. november 2015 kl. 16.30 – 19.00

Hvor: Auditoriet på Den Hirschprungske, Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne, Peder Skramsgade 2, 3. B, 1054 København K. (se kort)

 

Arrangementet er gratis, men kun for studerende og dimittender på CAKIs medlemsinstitutioner. Se om din uddannelsesinstitution er medlem her.   

 

Tilmeld dig på caki@caki.dk - Husk at skriv om du vil picthe et projekt i mailen! 

Af hensyn til arrangementets forløb, er der kun et begrænset antal deltagere, der kan pitche deres ideer. Tilmelding inkl. pitch er derfor bindende.

 

Yderligere spørgsmål?

Kontakt Line Zachariasen, E. line@caki.dk, T. 40 41 29 49

 

 

(Illustration: CAKI)

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K.

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share