CAKI i Weekendavisen

27/04 2015

Bogaktuelle Maiken Ingvordsen, der også underviser på flere af CAKIs kurser, blev i fredags interviewet af Weekendavisen i forbindelse med sin nye bog Original – og samtidig fik hun da lige smidt et par rosende ord om CAKI med på vejen!

 

Komponist, musiker, forfatter, digital strateg, underviser og selvstændig forretningskvinde – Maiken Ingvordsen har mange titler på CV’et. Ifølge hende selv er de dog ikke så fjernt fra hinanden, som man umiddelbart skulle tro. Dét at være kreativt udøvende har nemlig meget at gøre med at skabe synlighed, brande sig selv og gøre en forretning ud af sit talent.

 

 ”At klippe en film til YouTube til markedsføringsbrug kan være ligeså kreativt som at komponere et stykke musik,” siger hun bl.a. i interviewet.

 

Den nye bog handler netop om, hvordan kunstnere og andre kreative kan blive bedre til at promovere sig selv og dermed gøre deres talent til et levebrød. Det er ikke noget, man først skal lære som færdiguddannet kunstner, men derimod noget, man som studerende bør tilbydes kendskab og viden om allerede under uddannelsen – og her fremhæver Maiken CAKI og kurset Forretning Bag Talentet som et positivt eksempel.

 

Læs hele interviewet med Maiken her


(Illustration: Gitte Skov, Weekendavisen)

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share