Åben gæsteforelæsning om scenekunstneriske oplevelser

02/03 2015

AMOC - Akademiet for Moderne Cirkus - inviterer over to eftermiddage i marts til gratis forelæsning med lektor og forfatter Michael Eigtved.

 

En forestilling skal jo som regel helst opleves som et hele. Og publikum behøver normalt heller ikke tage analysebrillerne på, for at fange dens mening. Men som professsionel kan det være en hjælp at kunne skille tingene ad, og se ind bag ved forestilingens fremtrædelsesform. De elementer, der indgår, og ikke mindst de metoder og greb, man kan bruge til at finde dem frem og fx samle lys, lyd eller scenemusik i kategorier, er i centrum. Og med konkrete eksempler prøver vi sammen at anvende nogle af dem - for at se hvad de kan.”


Sidst Michael Eigtved gæstede AMoC/AFUK var ved den cirkushistoriske aften i starten af februar, hvor han delte ud af sin viden om ny-cirkusgenren. Udover at undervise og forske i populære europæiske teaterformer, musikteater og det moderne cirkus er Michael Eigtved forfatter til flere publikationer herunder bøgerne: Det teatrale cirkus og Forestillingsanalyse – en introduktion. 

 

 Hvor og hvornår?

Den 4. Marts og 10. Marts kl. 16.30-18.30 på Akademiet for Moderne Cirkus, Enghavevej 82 C, 2450 København SV.

Da der er begrænsede pladser er tilmelding nødvendig. Skriv til amoc@afuk.dk. Deltagelse den 10. marts forudsætter at du også har deltaget den 4. marts. 

 

 

(Foto: AMOC)

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share