Artist talks: Når programmering bliver til kunst

30/05 2016

Recoil Performance Group inviterer til to artist talks om 3d-grafik og scenekunst med afsæt i danseforestillingen STEREO.

 

Lys flimrer i en håndlængde fra publikum, flader flyver rundt, mens to dansere bevæger sig imellem. I forestillingen STEREO spiller 3d-teknologi en stor rolle. Forestillingen er skabt af den Remeurt-vindende Recoil Performance Group, der siden 2013 har udforsket, hvordan dans, scenekunst og teknologi kan arbejde sammen, bl.a. på residens hos kunst- og teknologicenteret 3LD i  New York.

 

Nu inviterer gruppen til to artist talks om arbejdet med programmering, kunst og 3d-grafik på scenen:

 

  • ARTIST TALK #1: softwarekunstnerne Ole Kristensen og Johan Bichel Lindegaard samt lysdesigner Andreas Buhl deler ud af deres viden om 3D-teknologien bag STEREO
     
  • ARTIST TALK #2: giver et indblik i koreograf Tina Tarpgaards tanker bag STEREO samt danserne Fanny Barrouquere og Jonas Örknérs oplevelse af at arbejde i spændingsfeltet mellem dans og teknologi

 


Hvor og hvornår?

ARTIST  TALK #1 kan opleves den 3. juni kl. 18.00-20.00, mens ARTIST TALK #2 kan opleves den 4. juni kl. 16.00-18.00. Artist talk er gratis for aftenens publikum. STEREO spiller fra den 2. – 5. juni på Takkelloftet i Operaen. Billetter kan købes her.

 


Foto: STEREO

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share