Ansøgningsfristen for fjerde runde af Iværksætterpilotordningen er åbnet

18/02 2016

Med ansøgningsfrist den 1. april 2016 kl. 12.00 er der nu åbnet for ansøgning til 3. runde af Innovationsfondens Iværksætterpilotordning.

 

Ordningen er for nyuddannede – eller næsten færdige studerende – fra en videregående uddannelsesinstitution.

 

Hvis man bliver udvalgt som en af de 20 iværksætterpiloter, der optages i 4. runde, vil man modtage en månedlig ydelse på 14.473 kr. i op til et år. Hertil kommer et beløb på max 35.000 kr. til indkøb af særlige ydelser, som er nødvendige for forretningsidéens udvikling.

 

Udover den økonomiske håndsrækning deltager man i et specielt designet forløb, der skal bringe ens idé videre frem mod en egentlig markedsrealisering. Forløbet består af en række camps suppleret med individuel rådgivning og sparring fra erfarne konsulenter og en personlig mentor. Samtidig får man adgang til kontorfaciliteter og relevante iværksættermiljøer.

 

Man kan deltage i opløbet om at blive iværksætterpilot, hvis man inden for de seneste 12 måneder har afsluttet en videregående uddannelse, eller hvis man ved ansøgningsfristen har max 3 måneder tilbage af sin videregående uddannelse.

 

Læs mere om ordningen her

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share