Alternativt art fair på Amager

26/08 2014

Fabrikken for Kunst og Design slår i weekenden den 5. – 7. september dørene op for kunstmessen Alt_Cph 14, der i år står i teknologien og videnskabens tegn.

 

Messen afholdes for ottende gang, og dette år kan du opleve alternative kunstnerdrevne initiativer og se videnskab og teknologi udfolde sig på helt nye måder. Se bl.a. bioart labs, hackerspaces, new media projekter eller deltag i workshops, talks og performances. 

 

På lørdagens gratis seminar, der er arrangeret i samarbejde med IT-Universitetet, kan du f.eks. opleve Andy Gracie, der vil ændre bananfluer gennem kunstig selektion, så de kan overleve på Saturns måne.

 

Se mere om programmet her.

 

Hvor & hvornår?

Messen finder sted den 5.-7. september på Fabrikken for Kunst og Design, Sundholmsvej 46, 2300 København S. Entre 50 kroner.

 

Åbningstider: Fredag den 5. september kl. 16-20 / lørdag den 6. september kl. 15-22 og fest kl. 22-02 / søndag den 7. september kl. 11-16.

 

 

(Foto: Ida Toft og Marie Schreiner Poulsen)

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share