Afgangsudstilling: TEXTILITY

04/02 2016

Fra 12.-14. februar 2016 kan du opleve 37 afgangsprojekter skabt af nyuddannede tekstilformidlere fra professionsbacheloruddannelsen Tekstildesign, -håndværk og Formidling ved Håndarbejdes Fremme, UCC.

Professionsbachelorprojekterne består af beklædning med fokus på en mangfoldighed af tekstile håndværk, som tekstiltryk, broderi og strik. Produkterne er alt fra teater- og dansekostumer til mode- og børnetøj. Alle genstande er designet og skabt af de studerende selv, med stor vægt på teknik og godt håndværk.

 

Udstillingen giver desuden et indblik i de bagvedliggende arbejdsprocesser gennem logboger, inspirationsplancher og tekstile prøver.

 

Hvor og hvornår?

Udstillingen finder sted i Rundetaarns Bibliotekssal
Åbent alle dage kl. 10-18.
Entré: Voksne 25 kr, børn (5-15 år) 5 kr.
Indgang via Rundetaarn.

 

 

(Foto: TEXTILITY udstillingsflyer)

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share