5 mio. til samarbejdet mellem de kunstneriske uddannelser

27/05 2015

Kulturminister Marianne Jelved bevilger 5 mio. kr. i perioden 2015-2016, der skal bruges til at styrke samarbejdet mellem de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

 

På CAKI arbejder vi dagligt med at styrke tværfagligheden mellem studerende på de forskellige kunstneriske uddannelser. Derfor er det en glædelig nyhed, at kulturminister Marianne Jelved netop har bevilget 5. mio kroner til styrkelse af det kunstneriske samarbejde. I forbindelse med bevillingen udtaler kulturministeren:

 

”Fremtidens kunstneriske udtryk bliver i stigende grad skabt i rummene mellem de traditionelle kunstfaglige felter. Denne udvikling stiller øgede krav til institutionerne om at give deres studerende muligheder for at udvikle kunstneriske udtryk i samarbejder på tværs af kunstarterne. Det vil jeg gerne støtte op om, således at vi sikrer, at samarbejdet mellem de kunstneriske fagmiljøer på de videregående kunstneriske uddannelser udvikles og styrkes, og derfor har jeg afsat 5 mio. kr. til dette formål.”

 

Midlerne til styrket samarbejde mellem de kunstneriske uddannelser stammer fra uddannelsesreserven og fordeles med 2 mio. kr. i 2015 og 3 mio. kr. i 2016.

 

 

(Foto: CAKI)

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share