24 nye medlemmer til Statens Kunstfond

05/01 2016

Fra 1. januar 2016 indtrådte 24 nye medlemmer i Statens Kunstfond, fordelt på de 6 legatudvalg.

 

Det nye år betyder også nye personer til Statens Kunstfonds seks legatudvalg – legatudvalgene for billedkunst, film, kunsthåndværk og design, litteratur, musik og scenekunst. Udvalgene er sat i verden for at uddele arbejdslegater til kunstnere inden for de forskellige kunstarter, men kan endvidere vælge at præmiere kunstværker, og inden for billedkunst og kunsthåndværk/design har udvalgene en særlig opgave i forhold til kunst i det offentlige rum.

De to udvalg indkøber værker, som institutioner kan låne, og særligt billedkunstudvalget støtter udførelsen af kunstprojekter i det offentlige rum. På musikområdet uddeler legatudvalget normalt også honorarer til komponister for konkrete musikværker, som bliver bestilt af bl.a. orkestre og teatre mv.

 

Kulturministeren offentliggjorde lige før jul de nye udvalgsmedlemmerne, der sidder i to år. Statens Kunstfonds bestyrelsesformand, Gitte Ørskou, er genudpeget som formand for de næste to år. 

 

Se de nye medlemmer her.

 

(Foto: Bestyrelsesformand Gitte Ørskou, Statens Kunstfond)

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share