10 anbefalinger til fremtidens design- og arkitektskoler

06/05 2015

Udvalget for fremtidssikring af de videregående kunstneriske uddannelser er kommet med 10 anbefalinger, der skal sikre nyuddannede arkitekter og designere fra arbejdsløshed.

 

Ifølge Udvalget for fremtidssikring af de videregående kunstneriske uddannelser er ledigheden blandt nyuddannede arkitekter og designere alt for høj. For dimittendårgangen i 2012 var bruttoledigheden 1-2 år efter endt uddannelse 27 procent for arkitekter og 37 procent for designere. Til sammenligning var det tilsvarende tal for nyuddannede fra andre uddannelser 14 procent.

 

Udvalget til fremtidssikring af de videregående kunstneriske uddannelser har derfor udarbejdet en række konkrete anbefalinger til, hvordan arkitekt- og designuddannelserne kan fremtidssikres fagligt og økonomisk. Anbefalingerne er udarbejdet med udgangspunkt i en baggrundsrapport.

 

De 10 anbefalinger er:

 

  1. Dimensionering: Arkitektuddannelsernes optag reduceres med 10 procent; designuddannelsernes med 20 procent.
  2. Nyt optag: Et nyt optag skal sikre at ansøgere får tydeliggjort uddannelsens anvendelsesmuligheder.
  3. Kompetencer: Kernefaglige kompetencer skal styrkes, herunder digitale redskaber og brugerforståelse.
  4. Fokuseret forskning: Et strategisk fokus skal hæve forskningsniveauet.
  5. Forandring af institutionskultur: Der skal bygges bro mellem kunstnerisk praksis og det aftagende arbejdsmarked via kulturforandringsprojekter.
  6. Samarbejde og arbejdsdeling: Hver institution skal have en klar og fagligt fokuseret profil, der adskiller sig fra andre institutioner.
  7. Uddannelsesstruktur og overbygningsmuligheder: En bred bacheloruddannelse skal afløses af en kandidatuddannelse, der specialiserer sig mod arbejdsmarkedet.
  8. Øget efteruddannelsesudbud: Efteruddannelse skal opprioriteres og udarbejdes efter arbejdsmarkedets behov.
  9. Obligatoriske praktikforløb
  10. Praksis i undervisningen: Uddannelserne skal vægte praksis, der styrker omsætningen af faglige ideer, såsom tegninger, formgivning og kunstneriske koncepter til kommercielt relevante produkter.

 

Find en uddybet beskrivelse af anbefalingerne i publikationen ’Anbefalinger til fremtiden for arkitektur og design’.

 

 

(Foto: Anbefalinger til fremtiden for arkitektur og design)

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share