CAKI arbejder med fokus på kunstnerisk innovation og entreprenørskab for studerende og undervisere ved Kulturministeriets uddannelser, Arkitekt og Designuddannelserne samt en række kunstneriske erhvervsuddannelser. CAKI har dertil også fokus på tværfaglige samarbejdsprojekter og administrerer en mindre pulje penge til kunstneriske projekter på tværs af uddannelserne.

Om stillingen
Du vil primært komme til at arbejde med kommunikation og formidling for CAKI. Du forventes at bistå i afviklingen af diverse aktiviteter under CAKI, og du har også mulighed for at igangsætte nye initiativer, når arbejdstiden tillader det. Alle opgaver løses i dialog med CAKIs daglige leder.

Kvalifikationer
Du har en kreativ tilgang til de opgaver, du bliver stillet, og du må gerne have tidligere erfaring med kommunikationsopgaver. Du er en dygtig skriftlig formidler og kender i elektroniske medier. Herunder er det en fordel, hvis du har en vis erfaring i:

– Adobe programmer
– CMS (WordPress)

Du skal have flair for opsøgende og undersøgende arbejde, og du må gerne interessere dig for kunst og kultur.

Stillingen er på 12-15 timer om ugen og aflønnes efter gældende organisationsaftale mellem HK/STAT og Finansministeriet. Ansættelsen sker ved Rytmisk Musikkonservatorium, som CAKI administrativt hører under. CAKI har til huse på Billedkunstskolerne på Kongens Nytorv.

For at blive ansat som studentermedhjælper skal du kunne dokumentere, at du er aktiv studerende ved en videregående uddannelsesinstitution, og du skal være aktiv studerende under hele ansættelsen.

Ansøgningen
Ansøgning, C.V., karakterudskrifter eller eksamensbeviser samt evt. øvrig relevant dokumentation indsendes elektronisk via dette link.

Ansøgningsfrist: mandag d. 16. april 2018.

Vi forventer at afholde samtaler mandag d. 23. april.

Tiltrædelse: Maj 2018

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte Pernille Skov, CAKI på tlf. 41 88 25 88 eller e-mail pernille@caki.dk.

Rytmisk Musikkonservatorium såvel som CAKI betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer derfor alle uanset alder, køn eller etnisk tilhørsforhold til at søge den ledige stilling.